Side 1 af 1

Nyt fra Belgien, Bosnien-Hercegovina og Hessen

Indlæg: lør 19.12.2009 16:47
af CSJ
Ifølge AKS får Belgien nye nummerplader 1.7.2010, samtidig med at Belgien overtager formandsskabet i EU. De nye nummerplader vil få sort skrift på lys baggrund, og nummeret vil blive bygget op over formlen: 2 bogstaver, 2 cifre, og 3 bogstaver. Pladerne bliver større end de hidtidige, og både den forreste og bagerste vil blive udstedt af myndighederne, der skal betales for nummerpladerne, men i modsætning til i Danmark vil prisen blive rimelig. De gamle nummerplader vil få lov til at blive afviklet ved naturlig afgang, og man regner med at de fleste gamle nummerplader vil være udskiftet i løbet af 5-6 år.

Også Bosnien-Hercegovina har siden 28.9.2009 nye nummerplader. De skal have en høj grad af sikring mod misbrug. I Bosnien-Hercegovina anvender man kun de kyrilliske bogstaver som både ligner og udtales som de latinske. O vil blive anvendt i FE-skrift på de nye plader, det blev ikke anvendt på de gamle med DIN-skrift.

Og fra 1.11.2009 kan biler beholde de samme nummerplader, hvis de flytter til en anden kreds indenfor Hessen.

Re: Nyt fra Belgien, Bosnien-Hercegovina og Hessen

Indlæg: ons 10.02.2010 18:56
af CSJ
Ifølge Kennzeichen-Guide skal køretøjer fra 1.2.2010 heller ikke omregistreres til nyt nummer hvis de flytter til en anden kreds indenfor Slesvig-Holsten.

Re: Nyt fra Belgien, Bosnien-Hercegovina og Hessen

Indlæg: man 15.03.2010 18:19
af CSJ
Ifølge det nye AKS medlemsblad vil den traditionelt historiskvenlige bystat Bremen nu til at udstede historiske nummerplader i DIN-skrift og uden blåt Eurofelt, så de historiske køretøjer kan fremtræde mere historisk korrekte. En ansøgning om et historisk nummer i DIN-skrift vil koste 100 Euro, det er en ret høj pris, dog ikke nær så høj som de danske historiske nummerplader. Tilsyneladende har Hessen planer om at følge Bremens eksempel.