af CSJ » man 13.06.2016 10:52
Zonemuseet på Teknisk Museum i Helsingør har en del køretøjer med falske nummerplader, men alle numrene er historisk korrekte, som køretøjerne muligvis har haft oprindelig, eller i hvert fald i princippet kunne have haft. Nogle er meget iøjnefaldende typografisk forkerte, andre kan kun afsløres ved små detaljer.
Men nu har jeg på Egeskov set denne ambulance, også med tydeligvis falsk nummerplade. Frederiksværk-nummer, indenfor dieselserien men der kendes ingen underserier med dette nummer indenfor Frederiksværks dieselserier. Det kan undre at den har fået et Frederiksværk-nummer, da den har kørt i Vejle. Så den burde have haft et nummer i serien YP 75.8xx som var Vejles diesel ambulanceserie. Pladen var fremstillet af glasfiber eller lign. materiale.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.