nrpl.dk

I forgangne weekend kom jeg lige forbi Børge Kaa og han havde besøg af Niels fra Hillerød:

Niels har jo ligesom jeg historiske plader på - men bemærk lige ovre til højre:

En ægte bivejsplade i meget fin stand fra politikreds 30! Det er ikke korrekt at have den på en Ford T (tror jeg), da bivejspladerne blev uddelt til lettere biler som kunne få lov til at køre på bivejene.
Disse var jo ofte hverken brolagt endsige asfalterede i 1910'erne og '20'erne så det var køretøjer der vejede under 600 kg mener jeg der måtte køre der.
De var så udstyret med sådan et kryds her ved siden af nummerpladen eller som her i den modsatte side.
Det røde stempel er fra den udstedende politikreds og der er givet flere her der kan oplyse hvilken politikreds nummer 30 er.....
Nummerpladerne dengang (type 3) havde også disse stempler - en detalje man af forskellige grunde har droppet på de historiske.

Det er en fin original bivejsplade fra Bogense.

Bivejsmarkeringen blev indført som sort X på hvid baggrund til højre for registreringsnummeret (på plade eller påmalet) for biler under 450 kg egenvægt og motortricykler under 400 kg egenvægt.

Fra 1919 blev krydset mørkeblåt og skulle stå til højre for nummeret på selve nummerpladen. Vægtgrænsen blev forhøjet til 700 kg.

Fra 1921 blev krydset hvidt og skulle stå enten på selve nummerpladen til højre for nummeret eller på selvstændig sort plade umiddelbart til højre for eller over nummerpladen. Vægtgrænsen blev forhøjet til 1450 kg.

Fra 1928 blev mærket afskaffet.

Den viste placering helt separat fra nummerpladen var ikke lovlig efter datidens regler.

Redigeret: bivognsplade (som selvfølgelig ikke giver mening) rettet til bivejsplade

...men med de vægtgrænser var det faktisk validt at have på en Ford T Touring......

X'et må have været forholdsvis almindeligt på personbiler i 1920'erne.

Når man tænker på at mens X'et stadig var der, var de femcifrede plader rektangulære. Med 5 cifre og et X ved siden af kunne sådan en plade/pladekombination være enorm.

Har lige haft Niels i røret - han spørger hvorfor vi skriver om sporvogne! Hans Ford lyder måske som en, men derfor må han ikke køre med bivogn! Derfor her jeg nu rettet mit indlæg så det handler om biVEJSplader og ikke bivognsplader. Bivogne er jo den bagerste vogn i et sporvognstog hvis de yngre læsere ikke ved det.

Nu ville det jo være sjovt hvis man kunne underbygge sin konklusion (at Ford T'er må have kørt med disse bivejskryds) med et billede fra tiden. Og typisk nok - så falder man over det ene efter det andet.
Her skal I få et sjovt et - hvor det (vist) er opfinderen J.C.Ellehammer, der står ved sin Ford T roadster ved en demonstration af hans geniale brandpumper til Ford T:

Her er et nærbillede af opstillingen som viser nummerpladen meget tydeligere:

For lige at gøre historien om Ellehammer pumpen færdig, så har Zonen museet på Teknisk museum et fungerende eksemplar, som vi testede på Græsted Veterantræf pinsen 2010:

dykker5502 skrev:Her skal I få et sjovt et - hvor det (vist) er opfinderen J.C.Ellehammer, der står ved sin Ford T roadster ved en demonstration af hans geniale brandpumper til Ford T:

Ja, Ellehammer boede i Hellerup, og havde derfor Nordre Birk-numre på sine køretøjer. Han havde også prøvepladen A8888.

Udmærkede billeder af bivejsmærket - og det er i øvrigt sjovt at en af Ellehammers pumper er bevaret og demonstreres med et passende køretøj. Man ser at bivejsmærket på A 7014 er placeret korrekt på højre side af nummerpladen. Mærket er stemplet midt i krydset og nummerpladen er stemplet over det lille nummer under bogstavet. Vi kan ikke se hvordan stemplet ser ud, men så vidt jeg husker indeholdt Nordre Birks stempel bogstaverne N. B.

Har lige haft Niels i røret igen. Han har et godt spørgsmål: Hvordan identificerede man biveje? Var de afmærket? Eller var de almindelige landeveje markeret? Hvordan vidste man at man var ved at køre ond på en bivej?

Ifølge automobilloven var amtsveje (landeveje) ikke biveje. Derudover var veje i København, på Frederiksberg, i Gentofte (fra 1910), i Købstæder og Handelspladser heller ikke biveje ift. automobilkørsel. Desuden var der i loven specifikke undtagelser. Fra 1919 bliver det mere kompliceret idet alle offentlige veje som udgangspunkt er åbne for såvel lette som tungere køretøjer, undtagen på de veje som kommunen og amtsrådet bliver enige om at lukke for tungere køretøjer. De for tungere kørsel lukkede biveje skulle mærkes med opslag. De præcise regler skiftede med hver ny lov eller bekendtgørelse.

Under oprydning på loftet har Børge Kaa fundet den her nummerplade:

Det er en stor plade, som har nummeret L4546 malet på og så et bivejskryds! Det er ikke to plader. Billedet er taget med min mobil ved dårligt lys. Når det bliver lyst imorgen skal jeg tage et bedre.
Det er så et eksempel på den variant hvor krydset sidder på selve nummerpladen. Det må så også betyde at der har været lavet mindre serier til bivejsbiler - forskellige nummerintervaller i de enkelte jurisdiktioner.

Super 'fund'. Ifølge reglerne dengang kunne bivejs-X-et enten udgøre en egen plade eller være integreret på nummerpladen.

wow! Tillykke med pladen!

Så kom der strøm på batteriet til digitalkameraet:


og 2 politistempler - det sædvanlige sted over de små tal under bogstavet:


samt et "bonus" stempel over X'et:


Michael

Smider lige et billede af en tilsvarende plade. Jeg har ikke målene her, da den hænger på museet, men kan huske at den vejer 3,5 kg! Desværre er de røde stempler næsten væk.

De 2 originale plader fra 1920'erne viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke var en central producent af nummerplader man havde, men ofte en lokal malermester.
Justitsministeriet havde udgivet en vejledning til hvordan typografien skulle være, men det er jo tydeligt for enhver at nummerpladerne fik lokalt tilsnit.

Ud over at tallene afviger, så ser vi her 2 forskellige måder at lave krydset på.

Michael

L 4645 er fra Nysted registreringsområde i Sakskøbing politikreds. I 1934 tilhørte nummeret Mejeriejer Chr. Dam, Øster Ulslev. Pladen er naturligvis ældre og kan derfor have tilhørt en anden end Chr. Dam.

Ø 1693 er fra Herning politikreds. Nummeret eksisterer ikke i listen fra 1922.