Side 1 af 1

M3621

Indlæg: søn 26.02.2023 19:23
af PoulRasmussen
På et gammelt familiebillede fra 1926 er afbilledet en bil med nummeret M3621 fra Odense Amt.

https://arkiv.dk/vis/5725073

Det kunne være utrolig interessant at finde ud af, hvem der mon var til stede til brylluppet på dette billede og med sådan et fint køretøj.

Jeg er klar over, at chancen er lille, men hvis nogen i dette forum skulle være i besiddelse af oplysninger eller have en ledetråd, vil jeg meget gerne høre tilbage.

Med venlig hilsen,
Poul Rasmussen

Re: M3621

Indlæg: søn 26.02.2023 20:06
af TT
Jeg kan desværre ikke komme nærmere end at nummeret er fra Kerteminde. Nummeret er ikke med i listen fra 1924.

Køleren kunne ligne en Ford Model T.

Re: M3621

Indlæg: tirs 12.09.2023 21:04
af PoulRasmussen
Helt undtagelsesvist er politiets registreringer af motorkøretøjer bevaret fra Nyborg og Kerteminde fra den periode.

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder ... p=&es=&ed=

Der viser det sig, at bilen har tilhørt elværksbestyrer Hans Christensen fra Marslev. Den blev indregistreret den 1.7.1924 og havde fabriksnummer 6892 508. Der blev betalt afgift sidste gang den 7.9.1927.