Side 1 af 1

Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: tors 20.09.2012 16:17
af PS
Der er dukket en Chevrolet op på indtastningssiderne for historiske et-bogstav numre. Det er et Maribo Amt nummer L 79564, som også findes i registret på SKAT's side. Bilen er årgang 1957. Selvom årgangen er tæt på slutningen af et-bogstav perioden, synes jeg nummeret ser meget højt ud. Kan det være historisk korrekt?

Re: Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: tors 20.09.2012 19:48
af CSJ
Det nummer kan umuligt være historisk korrekt. Højeste kendte serie fra Maribo amt er L 25·000-26·999 (Nykøbing Falster politikreds). Derudover har jeg kendskab til fire historiske numre fra Maribo amt som er højere: L 27 339, L 27·400, L 27·503, L 28·310. Serien L 27·000-28·999 kan godt have forekommet i en af amtets kredse, men så højt som til L 79·564 kan man umuligt have nået.

Re: Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: tors 20.09.2012 21:46
af dykker5502
Det kan være et nummer tildelt af SKAT.

Re: Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: fre 21.09.2012 07:08
af TT
Nummeret virker lidt for tilfældigt til at det ligner det som SKAT plejer at tildele. Men det er også usædvanligt hvis det er et "ønskenummer" der typisk indeholder modelbetegnelser, fødselsdage eller runde numre. Kunne det være et "svensk" nummer fra Kristianstad? Der findes vist et fortilfælde hvor en ejer har fået det oprindelige svenske nummer på en historisk nummerplade (og Carsten kan sikkert huske hvilket).

Hvis der dukker flere af den slags absurde numre op, kan det godt være SKAT der tildeler den slags numre efter DMR er indført. Og det er der ved nærmere eftersyn også, idet O 31·956 er blevet tildelt for nylig - et nummer der også er for højt til Svendborg Amt.

Re: Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: fre 21.09.2012 08:06
af CSJ
Det er denne Volvo som har fået sit gamle Malmöhusnummer i form af et historisk Odensenummer. Men i modsætning til L 79·564 virker det ikke ligeså påfaldende, for det er et nummer som har forekommet i Odense. Men det er ganske vist en serie som først blev taget i brug efter 1953, så det er alligevel ikke helt historisk korrekt.

Re: Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: fre 21.09.2012 08:24
af CSJ
O 31·956 er en Oldsmobile med teknisk første registreringsdato 31.12.1956, så det har karakter af et ønskenummer.

Re: Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: lør 16.04.2016 18:26
af CSJ
Her er L 79·564, set i dag i Veksø.

Re: Højt nummer fra Maribo Amt

Indlæg: lør 16.04.2016 20:45
af dykker5502
Typisk at det er US biler - de ejere er typisk ikke specielt interesserede i dansk historisk korrekthed, men mere på "street-credit".
Højeste L nummer formidlet af MhS er L 29.555 på en BMW motorcykel. Højeste dokumenterede nummer er L 25.308 til en Volvo 444 fra 18-3-58.
Højeste O nummer er O 24.502 til en Nimbus og højeste dokumenterede nummer er O 24.474 på en Lambretta Scooter fra 14-1-1958.