Nrplade til gammel motorcykel

Ordningen med historiske nummerplader, herunder spørgsmål om passende numre til veterankøretøjer og diskussioner vedrørende historisk korrekthed

Nrplade til gammel motorcykel

Indlægaf Troels » tirs 14.10.2014 00:45

Hejsa, fed side og forum I har her!
Jeg har lige købt en fantastisk gammel Harley Davidson motorcykel, fra det herrens år 1942.

Jeg vil rigtig gerne ha en original sort nrplade på,
men kan ikke umiddelbart finde ud af hvordan sådan én så ud i 1942!

Dem jeg kan finde fra perioden har enten:
et bogstav og 5 tal fordelt på 2 linier,
et bogstav og 3 tal på samme linie
eller et bogstav og 2 tal på samme linie.

Rent kosmetisk vil jeg helst ha en lille plade på én linie, med et bogstav og 2-3 tal.

Så mit spørgsmål til jer er så hvad der vil være mest "historisk korrekt",
samt om man vil kunne argumentere for at motorkontoret skal lave den lille plade jeg helst vil ha, med 1 bogstav og 2-3 tal på én linie?

På forhånd tak.

Troels
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Troels
Medlem
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tirs 14.10.2014 00:24

Re: Nrplade til gammel motorcykel

Indlægaf TT » tirs 14.10.2014 07:41

Nummerpladerne havde mellem 1 og 5 cifre. Hvis der var 1-3 cifre var hele nummeret på én linje, ellers var det en plade på to linjer med bogstavet og de to første cifre på øverste linje.

Der kunne selvsagt ikke være ret mange nummerplader med 1-3 cifre, så de fleste havde 4 eller 5 cifre. Harley-ejere synes at have en meget stor forkærlighed for de korte numre, enten med 2 cifre eller 2 1-taller, så man får den helt korte plade. Dette billede er ikke historisk korrekt, selv om der godt kan have været nogle få Harleyer med så korte numre. De 1- og 2-cifrede numre ville endda kun være muligt i de politikredse/registreringsområder der havde fået netop disse serier tildelt (ét område i hvert amt).

Da det for den enkelte motorcykel derfor var lidet sandsynligt at den havde en plade med et kort nummer, er det ikke specielt historisk korrekt. Du kan derfor ikke kræve at få en sådan. Du har muligheden for at angive et ønske, men der er ikke nogen garanti for at få det opfyldt.

Det historisk korrekte bogstav og de konkrete mulige nummerintervaller afhænger af din bopæl. Du kan ikke regne med at SKAT giver dig det korrekte bogstav eller et nummer der ligger i et nummerinterval der er korrekt i forhold til din bopæl.

Hvis du klikker på det enkelte amt på denne side: http://nrpl.dk/code-1930.php kan du se hvilke områder der havde de forskellige nummerintervaller. Hvis du har brug for nærmere viden om hvad der hørte under de enkelte områder, så kan det også lade sig gøre.
Thomas Thorsen
http://nrpl.dk
Brugeravatar
TT
Site Admin
 
Indlæg: 3476
Tilmeldt: tirs 10.06.2008 22:54
Geografisk sted: København

Re: Nrplade til gammel motorcykel

Indlægaf dykker5502 » tirs 14.10.2014 12:33

Hvis du vil være sikker på at få en nogenlunde historisk korrekt nummerplade, så skal du bestille en erklæring fra Motorhistorisk Samråd. Det kopster 250 kr hvis du er medlem af en klub der er med i Samrådet, ellers 500 kr.
Du får ikke en 1, 2 eller 3 cifret nummerplade på en motorcykel fra efter 1940 (og det kan måske endda knibe). SKAT har hugget hælene i og vil ikke være med til at der kun udstedes lave numre til relativt nye køretøjer. Eneste undtagelse er hvis du kan dokumentere at motorcyklen har været indregistreret med det lave nummer oprindeligt.
Så du blive nok nødt til at indstille dig på en 4 eller 5 cifret plade.
Den normale procedure er at tildeling af amtsbogstav og relevante nummerintervaller udvælges ud fra din nuværende bolig og hvilket motorkontor der dækkede den addresse. Herefter vælges et ledigt nummer. Til dette benytter vi i Motorhistorisk at vi har registreret alle de nummerplader der tidligere har været udleveret - herunder om der har været dokumentation på nummeret. På den måde har man nogle pejlemærker for nogkle numre der har været udleveret hvornår.

Mht de mange især Harleyer der kører med lave numre - ja så har de tidligere administratorer af ordningen nok været mere generøse og det er faldet SKAT for brystet. Derfor er det i nogen grad slut med den der "Ønskeplade Light" tilstand der har været tidligere. Nu har SKAT vetoret over alle tildelingerne - også de der foretages af Motorhistorisk Samråd.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1114
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted

Re: Nrplade til gammel motorcykel

Indlægaf perhag » tirs 14.10.2014 14:24

En dansk nummerplade til en Harley 1942 kan aldrig blive historisk korrekt, fordi en sådan motorcykel slet ikke kunne købes i Danmark under krigen. Undlad derfor at bruge betegnelsen historisk korrekt nummer, medmindre køretøjet i sin tid rent faktisk har haft det pågældende nummer eller i hvert fald kunne have haft nummeret. Det kan godt gå at benævne en tidstypisk nummerplade på nyligt importerede veterankøretøjer som historisk, men det er snyd at kalde dem korrekte.
perhag
Medlem
 
Indlæg: 649
Tilmeldt: ons 18.06.2008 18:06
Geografisk sted: 5900 Langeland

Re: Nrplade til gammel motorcykel

Indlægaf dykker5502 » tirs 14.10.2014 21:32

Du har nok ret mht om der blev indregistreret nogen Harleyer i 1942, men der blev faktisk indregistreret køretøjer under besættelsen.
Venlig hilsen
Michael Deichmann
Brugeravatar
dykker5502
Medlem
 
Indlæg: 1114
Tilmeldt: søn 12.10.2008 10:33
Geografisk sted: BP, Blistrup, 3230 Græsted


Tilbage til Aktuelle historiske nummerplader