Side 4 af 4

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: ons 06.06.2012 22:37
af perhag
Der er ingen grund til at Skat skulle gøre det besværligt for sig selv ved at nægte at opfylde veteranbilejernes ønsker.

Nu ser det jo ud til at genbrug med AA, AB osv. ikke bliver aktuelt foreløbig, så følgende meddelelse på http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1825584&vId=0 er en beroligelse for dem, som endnu ikke har investeret i historiske plader:

Lovgivningen giver kun mulighed for at køretøjer, der er registreret første gang før den 1. april 1976, kan forsynes med historiske nummerplader.

Med mindre der specifikt ansøges om et bestemt nummer, eller der foreligger en erklæring fra en relevant interesseorganisation (Motorhistorisk samråd, eller lignende organisation), vil SKAT tildele et tilfældigt nummer til den type, som passer til køretøjets 1. registreringsdato eller den tekniske årgangsbestemmelse (sker ved syn). Det samme gør sig gældende hvis SKAT ikke har mulighed for at efterkomme anmodningen om et specifikt nummer.

Senest redigeret
9. december 2011

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 09.06.2012 20:24
af CSJ
Jeg ser at HH 25.505, Citroën er observeret. Det nummer tilhørte i min tid politiassessor G. Becker Olsen i St. Heddinge på hans Citroën DS. Hans far var politimester i Nakskov, og hans mor optræder på nummerlisten for 1938 med nummeret L777 som enkefru Becher Olsen, Nakskov. Men hans Citroën eksisterer tilsyneladende endnu.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 09.06.2012 22:17
af JMK
Hej CSJ
Citroën ID-DS HH25.505

Det er vist mig der har observeret og indtastet ovennævnte på Wedelslund her den 05.06.2012.
Da jeg kom hjem fandt jeg ud af via trafikstyrelsen.dk at jeg havde fotograferet den før ( i Ans for nogle år siden ).
Nu har jeg billede af både for og bag med hvert sit nummer og vil da lige dele jer andre.
Jeg har ikke styr på de der ID eller DS... derfor filnavnet.
1967 Citroën ID-DS HH25505 (UV27196) 1 25.jpg

1967 Citroën ID-DS UV27196 (HH25505) 1 25.jpg


Når man ser på billederne lurer jeg på om UV27196 er mørkeblå og HH25505 er sort ?
Ved siden af UV27196 står en sort... tankerne er der, men via trafikstyrelsen skulle det være den samme bil ?

Hygge og hilsen fra Vestjylland

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: søn 10.06.2012 08:27
af CSJ
Hej JMK, det var spændende at du har set den Citroën som jeg kendte fra min tid i St. Heddinge. Den har fået lægeskilt, men det er ikke historisk originalt, for den oprindelige ejer var ikke læge, men politiassessor. Farverne kan godt snyde på et billede alt efter hvordan lyset falder, men som jeg husker den fra Becker Olsens tid var den mørkeblå.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: søn 10.06.2012 08:57
af TT
Bilen er mørkeblå på begge billeder. På ene billede er bilen blot svagere belyst end på det andet. Hvis man ser på det næsten vandrette stykke af venstre bagdør lige under ruden, kan man se at bilen er blå.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 16.06.2012 18:16
af CSJ
Denne Opel deltog dag på Skjoldenæsholm i arrangemantet »Biler der fulgtes med sporvognene« og nummeret er historisk korrekt. På min forespørgsel om den havde været udlejningsvogn sverede ejeren, nej, den blev indregistreret med dette nummer i 1960 til maskinarbejder Jens Hansen i Sønderborg. Men kort efter blev den omregistreret til et lavere NL-nummer, hvilket undrede ham, at den var blevet omregistreret fra et højere til et lavere nummer.
Men maskinarbejderen må altså have købt den med henblik på at leje den ud, men så kort efter have den fået omregistreret til rent privat brug.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: man 25.06.2012 22:15
af Jezperr
Så fik jeg bilen synet så jeg kunne få mine plader ;)

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: man 25.06.2012 22:58
af TT
Meget fin bil! Den første generation af Celica.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: tirs 26.06.2012 01:33
af dykker5502
Jezperr skrev:Så fik jeg bilen synet så jeg kunne få mine plader ;)
Tillykke med det! Fornem ekvipage ;-)

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: ons 18.12.2013 19:41
af CSJ
Her er igen et historisk ukorrekt nummer, hentet fra Volvo Amazons facebookside. KM passer udmærket med årgangen (1965), men et nummer i papegøjeserien, og næsten dobbelt så højt som man nåede i papegøjenumrene i København.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: fre 20.12.2013 01:01
af dykker5502
CSJ skrev:Her er igen et historisk ukorrekt nummer, hentet fra Volvo Amazons facebookside. KM passer udmærket med årgangen (1965), men et nummer i papegøjeserien, og næsten dobbelt så højt som man nåede i papegøjenumrene i København.
Min umiddelbare tanke var, at den har fået sit oprindelige nummer - som kan have været papegøjeplader.

Den er indregistreret 23-9-2011 med det nummer. Man kunne få 2 bogstavsnumre efter eget valg indtil indførslen af DMR, som var 6 juni året efter (2012).

Så nummerpladen er for så vidt iorden - problemet er at SKAT ikke kan/vil levere Papegøjeplader - som bilen iøvrigt heller ikke opfylder kravene til (Blændede sideruder). Eller var det krav væk i 1965?

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: fre 20.12.2013 09:44
af sorensen
Kravet til blændede sideruder var stadig gældende i 1965, men teoretisk kunne bilen godt have kørt som den ser ud nu med papegøjeplader. Det blev nemlig i 70'erne tilladt at sætte sideruder i eksisterende papegøjepladebiler. Så er der lige det med at nummeret iflg CSJ ike har eksisteret oprindeligt (og det tror jeg på, men der er vist her på siden ikke en liste over højest papegøjeplandenumre i system 1958(?))

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: fre 20.12.2013 15:27
af CSJ
Jeg har en masse notater om papegøjenumre fra København til og med KE (højeste KE 55.366), men ikke et eneste med KH eller højere, så vi kan gå ud fra at man ikke nåede nær så højt som til KM.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 21.12.2013 06:45
af dykker5502
CSJ skrev:Jeg har en masse notater om papegøjenumre fra København til og med KE (højeste KE 55.366), men ikke et eneste med KH eller højere, så vi kan gå ud fra at man ikke nåede nær så højt som til KM.
Jeg overså lige det med at nummeret var for højt. Ejeren har sgu nok fødselsdag 12 Juli 1954 - altså en ønskeplade light.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 21.12.2013 09:15
af CSJ
En anden mulighed kunne være at bilen oprindelig har haft papegøjeplader med de samme cifre, men i en anden kreds som var nået så højt i papegøjenumrene (eksempelvis Roskilde). Men at nuværende ejer bor i København og så har ønsket en af de københavnske bogstavkombinationer.

Der er et tilfælde med en anden Amazon som er blevet omregistreret direkte (!) fra et originalt Københavnernummer til et historisk ukorrekt (for højt) Ringkøbing-nummer med de samme cifre.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 03.02.2018 09:54
af CSJ
Af historiske numre med lokale 2-bogstav kombinationer og 5x.xxx optræder foruden "skattefars automatiske nedtælling" (59.999, 59.998, 59.997 osv), og numre som er gamle papegøjenumre som bilen vitterlig har haft eller kan have haft (hvoraf ejeren i et tilfælde ligefrem har malet nummerpladen så den er blevet til en papegøjeplade) også en tredie gruppe umiddelbart uforklarlige historisk ukorrekte numre i papegøjeserien.

I VT omtales en Mercedes-Benz 230 »Pagode« med det historisk ukorrekte nummer ZR 55.230. Der gives en forklaring på nummeret. ZR refererer til ejerens fødeegn Holsted. 230 er ønskenummer light for bilmodellen, mens 55 er ejerens fødeår. Muligvis refererer de to første cifre i en del af de andre ellers uforklarlige historisk ukorrekte numre også til ejerens fødeår. I så fald er der tale om personer i 60'erne, og de må være så gamle at de personligt kan huske det lokale 2-bogstav system og burde vide at 5x.xxx var en papegøjeserie.

Andetsteds i samme blad omtales et andet historisk nummer, O560. Ejeren skal være født i det syd- eller østfynske, af hvilken grund han har valgt amtsbogstav O. Men om det lige var på Fåborg-egnen melder historien ikke noget om. Derimod har han tilsyneladende villet efterligne kong Frederiks bilnummer 461, idet 560 var hans soldaternummer.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 24.02.2018 21:43
af TT
ZR 55.230 er udleveret i oktober 2012. Nummeret må være bestilt før juni 2012, hvor de reserverede serie blev indført sammen med det nye motorregister.

Re: De nye sorte plader...

Indlæg: lør 10.11.2018 14:55
af CSJ
Nu har de tilsyneladende fået lært at leve et mere åbent C på de historiske plader.