Paralelle serier og erstatningsplader

[CSJ]

Indtil DMR var de forskellige danske nummerpladesystsmer adskilt for at undgå sammenfald af numre. Men der var undtagelser. To specialsystemer har haft samme nummeropbygning. Runde plader (sidevogne, anhængere og traktorer) før 1958 og løse prøveplader efter 1966 havde begge et lokalt kendingstal (1-2 cifre hhv. 2 cifre) samt et løbenummer (max. 4 cifre hhv. 3 cifre). Så er spørgsmålet om man tog højde for det ved udstedelsen af prøvenumre og sprang over de numre der på det tidspunkt endnu kørte på runde plader, eller om man gjorde som i Sverige og Schweiz og opererede med paralelle serier, hvor det samme enslydende nummer kunne forekomme på forskellige kategorier. Umiddelbart er jeg mest tilbøjelig til at gætte på det sidste.
Vi har også tidligere diskuteret her på siden om K-numre på runde plader i København havde deres egen paralelle serie, eller om de indgik i de almindelige københavnske serier. Men jeg tror ikke vi er kommet frem til noget sikkert svar.

Et andet spørgsmål som det kunne være interessant at belyse i den forbindelse er erstatningsplader. Jeg erindrer i 70'erne at have set nogle enkelte grønne erstatnings traktorplader, tydeligvis nye ubeskadigede plader med politikredsnummer øverst og løbenummer nederst, men uden 'brøkstreg'. Der kan heller ikke have været noget problem i at udstede tilsvarende erstatningsplader til anhængere før 1966 eller til sidevogne så længe man havde emaljeplader. Her var den eneste forskel i designet også kun den manglende 'brøkstreg' (og evt. manglende handske nederst på kanten hvis den oprindelige nummerplade var fra før 1950). Der hvor der evt. kunne være problemer var hvis en anhænger med politikredsnummer fik brug for en erstatningsplade efter 1966. Har har man i givet fald ikke kunne gøre andet end at udstede en aflang sort eller gul nummerplade med nummeret opbygget som et løst prøvenummer, to talgrupper (lokalt kendingstal og løbenummer). Jeg har med sikkerhed aldrig set en sådan erstatningsplade, men hvis de har kunnet forekomme må de have set temmelig opsigtsvækkende ud, da den kombination af farve og nummeropbygning aldrig har indgået i det eksisterende sortiment af nummerplader.

[CSJ]

Et spørgsmål som jeg aldrig tidligere har spekuleret over, men som har meldt sig i forbindelse med de spanske erstatningsplader: hvad gjorde man i Danmark, hvis en motorcykel med et kort nummer (max 3 cifre) fik brug for en erstatningsplade efter 1958? Så korte motorcykelnume havde aflang plade. Det var ikke noget problem dengang korte numre havde korte plader. Men der opstod et problem dengang man indførte standardlængde af pladerne.

En mulighed kan have været at gøre principielt det samme som med korte numre til biler, nemlig at udstede en aflang plade med meget tom plads. Men en sådan plade ville rage langt ud på hver side af motorcyklen, det har ikke været særlig hensigtsmæssigt, så den løsning har man næppe valgt.

En anden mulighed kan have været at udstede en kvadratisk plade. Så kan bogstavet have stået på øverste linie og tallene på nederste linie. Eller også kan man have gjort som man undertiden gør med korte ønskenumre, nemlig hele nummeret på een linie og lade den anden linie være tom.

En tredie mulighed kan have været at forlange at motorcyklen i det tilfælde skulle omregistreres til et nyt 2-bogstav nummer.