Hej,
jeg synes vi har diskuteret det tidligere, men jeg kan ikke finde en tråd med emnet, så det må have været en tangent nede i tråden. Så nu starter jeg en tråd.
Græsted Veterantræf er jo eventen her på djævleøen, hvor rigtig mange veteran- og klassiske biler kommer ud i solen, og så ser man jo undertiden nogle kreative løsninger når man ikke er helt tilfreds med de plader man får fra Skat:
Bagpå var der en fuldt autoriseret refleksplade af 1976 design:
Men hvorfor rode sig ud i dokumentfalsk, når bilen er en 1947 Lincoln og derfor kunne få en historisk nummerplade med et 3 cifret nummer (ved lidt slesk tale) som ville passe i feltet foran.
Det er jo nok en importeret bil (der var sgu ingen i 1947 i DK der havde mulighed for at købe sådan en bil) så der er ikke noget oprindeligt nummer på bilen, og efter bogen skal den så have et nummer omkring der hvor man var nået til i 1947. Det vil vel være et nummer i 70-80.000 hvis manden bor i København, meeen MhS har altid været behjælpelige og sådan en fin bil ville, hvis den var dansk, have tilhørt en person, der ville synes det var interessant at have et 3 cifret K nummer.
Jeg hørte iøvrigt om de sædvanlige emalieplader, der var omformet til at udvise et refleksplade nummer, men så ikke alle biler og så derfor ikke disse. Men de var der.
Jeg er på plads igen imorgen - så vil jeg kigge efter igen