Nu er det formentlig højeste nummer i den neutrale papegøjeserie AA 17 713 - AA 19 719 udkommet. AA 19 719 er udleveret d. 1. juni 2018. Intervallet passer med at der undervejs er 7 kørende eller "nyligt afmeldte" sorte MC-plader: AA 17 998, AA 17 999, AA 18 900, AA 18 991, AA 18 997, AA 18 998 og AA 18 999. Der er således netop 2000 papegøjenumre i dette interval (med mindre serien altså fortsætter).
Næste serie er EU-papegøjeserien, der som laveste nummer har AA 22 924. Da der imellem de to serier er 5 registrerede sorte plader: AA 19 998, AA 19 999, AA 22 063, AA 22 167 og AA 22 222, ville jeg have forventet, at den næste serie ville starte med et nummer der ender på 5, så "hullet" ville være et rundt antal; men hullet er faktisk på 3204 numre, hvoraf de 1000 er AA 20 xxx, der er reserveret til emaljeplader. Når disse og de 5 nævnte sorte plader trækkes fra, bliver der til rest 2199 ubrugte numre, og dét har længe undret mig.
Nu ser jeg så, at nummeret AA 22 063 først er udleveret d. 5. april 2013, altså længe efter at man var kommet forbi AA i genbrugsserierne, så hullet har oprindelig (i 2012) været på 2200 numre, hvilket giver mere mening for mig. Dette nummer sidder på en Mercedes 220 fra 1963, som ejes af et firma, så der er nok en der har snakket/betalt sig til at få netop dét nummer som ønskenummer - for er det ikke rigtigt, at man på det tidspunkt ellers kun kunne få ønskenumre i de reserverede serier?
Det forklarer stadig ikke de to huller tidligt i AA: 700 numre mangler mellem AA 17 012 og AA 17 713 og så disse oprindelig 2200 numre (ud over de 1000 reserverede) mellem AA 19 719 og AA 22 924.